Søren Sørensen
Søren Sørensen er tidligere eskadrillepilot, instruktør og chef i Flyvevåbnet – med erfaring fra en række internationale missioner. I dag er han en efterspurgt foredragsholder, der med afsæt i livet som F-16 pilot inspirerer ledere og medarbejdere. Sørens ambition er, at deltagerne går derfra med en tro på sig selv, hinanden og teamets kraft. En tro på, at man sammen kan opnå store ting og nå i mål med opgaver, projekter og strategier, også selvom oddsene nogle gange er hårde.
Søren er aktuel med bogen “BRYD LYDMUREN – Lær at tænke som en jagerpilot”, hvor du kan dykke ned i Søren Sørensens personlige rejse fra genert dreng til F-16-jagerpilot og lade dig inspirere at de redskaber og strategier, jagerpiloterne benytter til bl.a. at modvirke stress, holde fokus og fungere optimalt som enhed.
Læs med nedenfor og bliv klogere på, hvorfor Søren Sørensen nyder sin rolle som foredragsholder, og hvorfor hans erfaringer som jagerpilot hjælper ham med at kunne inspirere og motivere såvel medarbejdere som ledere.
Hvad håber du, at deltagerne tager med fra dine foredrag?
“Noget af det allervigtigste for mig er, at deltagerne går fra mine foredrag med en tro på sig selv og hinanden – som medarbejdere, kolleger og ledere. En tro på, at de sammen kan nå i mål med deres opgaver og projekter, også selvom oddsene nogle gange ser svære ud. Som jagerpilot har jeg i rigtig mange år været del af kultur, hvor forberedelse, planlægning, samarbejde og ikke mindst individuelt og kollektivt ansvar var afgørende for at nå i mål.”
Hvad er det bedste ved at være foredragsholder?
“Der er meget godt at sige her men noget af det, jeg sætter mest pris på, er den direkte feedback, man får som foredragsholder. Når jeg holder mine foredrag og sender mine budskaber ud, så kommer der jo meget ofte noget tilbage igen fra deltagerne, som direkte udspringer af deres arbejdsdag. Den måde dialogen kan være med til at forstærke budskaberne, kan jeg rigtig godt lide.”
Hvordan forbereder du dig, når du skal ud og holde foredrag?
“Her bruger jeg gerne en række af de værktøjer, jeg også fortæller andre om, især når jeg coacher. Min forberedelse inden ethvert foredrag ser jeg som en proces, der til sidst skal føre mig hen til et skarpt fokus på den konkrete situation. Via forberedelse og forventningsafstemning er det vigtigt for mig, at mit foredrag tager afsæt i deltagernes virkelighed og ikke mindst i den kontekst, foredraget indgår i.”
Hvordan adskiller du dig fra andre foredragsholdere, som taler om motivation, om at nå i mål og om det gode samarbejde?
“Der er rigtig mange foredragsholdere, som taler om motivation og samarbejde. Jeg adskiller mig især fra de andre, når det kommer til konsekvenserne af de præstationer, vi hver især har arbejdet med. I mit liv har konsekvenserne ikke handlet om mangel på medaljer eller tabte forretningsområder, hvis planen ikke lykkedes. Som jagerpilot lever man et arbejdsliv, hvor konsekvenserne meget hurtigt kan blive fatale. Forberedelserne og samarbejdet skal føre til succes, hvad enten det er krig eller fred, og de beslutninger du tager en helt almindelig onsdag kan gøre forskellen på liv eller død. Vi skal være gode – det er ikke noget alternativ!”
Ønsker du at booket et foredrag med Søren Sørensen, skal du bruge formularen via kontaktsiden, som ryger afsted til Sørens bookingbureau Microphone.
Copyright © 2025 | Motivationsforedrag.dk | Cookie- & privatlivspolitik